Sygdomme hos kvæg
Kalvediarré koster nu og i kalvens produktive liv
Kalvediarré er et symptom på sygdom hos kalven og altså ikke en selvstændig sygdom. Både bakterier, virus og parasitter kan forårsage kalvediarré. Kalvediarré er hovedårsagen til at kalve dør indenfor de første leveuger.
Kalve, der overlever diarréen, vil i mange tilfælde kunne udpeges i flokken, fordi deres tilvækst og modstandsdygtighed vil være lavere, og på sigt kan mælkeydelse være nedsat, når kviekalven kælver ind. For at sikre kalvene trives og på sigt bliver gode produktionsdyr, er det vigtigt, du forebygger kalvediarré.
| Kalvediarré medfører 1,2,3,4 |
| Øget dødelighed Reduceret tilvækst Forringet kvalitet af slagtekroppen Nedsat mælkeydelse i 1. laktation Højere alder ved første kælvning Øgede omkostninger til behandling og forebyggelse Ekstra ressourcer i stalden og følelsesmæssig påvirkning |
| Mælkeydelsen på 1. kalvs køer, der har haft diarré som kalv, er i et studie estimeret til at være 325 kg EKM lavere sammenlignet med kalve, der ikke har haft diarré (305-dages ydelse)5 |
Kalvediarré kan være livstruende
En kalv med diarré mister hurtigt væske og bliver dehydreret. Idet kalven mister væske, mister den også livsvigtige elektrolytter gennem diarréen. Så selvom diarréen er forårsaget af for eksempel en bakterie, parasit eller virus, så er årsagen til, at kalven dør; tabet af væske gennem dehydrering og hermed også tabet af elektrolytter og udvikling af en syre-base ubalance i kroppen (acidosis).
Figur 1 viser udviklingen i døde kalve i Danmark siden 1999. Opgørelsen er hentet fra Kvægdatabasen og viser, hvor stor en andel af kalve, der dør ved fødslen, dag 1-30 og dag 30-180. Alle tre kurver er faldende, og alligevel ser der ud til at være plads til forbedring. De døde kalve skal man se som toppen af isbjerget, for der ligger en gruppe under, der overlevede og som ikke har de bedste betingelser for fremtidig produktion.
Årsager til kalvediarré
Kalvediarré kan have to forskellige årsager: ikke-infektiøs og infektiøs, som kan påvirke hinanden. For eksempel kan enhver indsats for at komme infektioner til livs ofte være nyttesløse, så længe de ikke-infektiøse årsager (også kaldet management) er ude af kontrol.
Ikke-infektiøse årsager til kalvediarré
De ikke-infektiøse årsager til kalvediarré kan bedst beskrives som udfordringer i management. For eksempel vil utilstrækkelig ernæring til den drægtige ko, særligt i den sidste tredjedel af drægtigheden, påvirke mængden og kvaliteten af råmælken negativt.
Tildeling af råmælk er den management-faktor af størst betydning for kalvens overlevelse og sundhed6. Råmælken indeholder antistoffer og er kalvens kilde til at modstå sygdomme, indtil den selv har dannet nok antistoffer til at modstå sygdom (figur 3). De første timer er kritiske for kalven. For hver time, der går, efter fødslen, falder kalvens evne til at optage antistofferne i tarmen, og dermed øges risikoen for, at den ikke kan modstå sygdom. Herudover betyder kalvens opstaldning en væsentlig del i forhold til udvikling af kalvediarré. Opstaldningen skal både være hygiejnisk og være tør, med god plads og fri for stress. En våd kalv, der fryser, kan blive stresset og mangle kræfter til at få tilstrækkeligt råmælk.
Infektiøse årsager til kalvediarré
De primære infektiøse årsager til kalvediarré er bakterier, virus og encellede-parasitter, hvoraf de oftest forekommende fremgår af figur 4.
E.coli-diarré og neonatal-diarré hos kalve
E. coli er den vigtigste årsag til bakteriel kalvediarré. De fleste nyfødte kalve vil under uhygiejniske forhold indtage E. coli fra staldmiljøet eller gennem uhygiejnisk mælkefodring. Alvorlige tilfælde af E.coli-diarré kan forekomme allerede 16-24 timer efter fødsel. Jo yngre kalvene er, jo større er risikoen for, at kalvene dør af forgiftning fra tarmen (endotoxiner)7.
Coli-diarré hos kalve
Find ud af hvordan du kan forebygge E. coli-diarré, og hvordan du håndterer kalve med E. coli-diarré.
Cryptosporidium ofte i sampil med E.coli
Parasitten Cryptosporidium er mere almindelig end tidligere antaget. Den encellede parasit Cryptosporidium har en uheldig evne til at fæste sig på celler i tarmvæggen og gøre skade på de dele af tarmen, der er vigtig for at kalvens tarm kan optage næringsstoffer og væske. Kalve fra 0 til 4 uger er i størst risiko for at blive smittet med Cryptosporidium. Ofte er kalven smittet med både Cryptosporidium og Escherichia coli (E.coli) på samme tid, hvilket kan forværre og komplicere kalvens tilstand og behandling8.
Management påvirker udbrud af coccidiose hos kalve
Særligt kalve mere end 4 uger og op mod 12 uger gamle er modtagelige for smitte med coccidier.
Årsager til at kalve får coccidiose kan skyldes:
- Stressende forhold
- Dårlig hygiejne
- Opstaldning blandt for mange andre kalve, eller
- Pludselig skifte i foder
Kalven kan dø i den akutte periode eller senere på grund af skader eller bakteriel smitte.
Salmonella og kalvediarré
Kalve er mest modtagelige for smitte med Salmonella fra fødsel, men kan godt smittes senere i livet . Kalven får diarré, der ofte opstår ved de 1-4 uger gamle kalve (figur 4), som kan være blodig og slimet. Kalven er sløv og har feber. Ofte vil kalven få lungebetændelse og feber, og det er de første symptomer på Salmonella-smitte. Diarré er som regel ikke det første symptom.
Coronavirus og rotavirus kan føre til kalvediarré
Både coronavirus og rotavirus kan gøre skade på tarmvæggen hos kalve, og dermed forårsage diarré og dehydrering. De to vira kan hver for sig eller sammen øge risikoen for, at kalven også får en bakteriel infektion. Kombinationen af smitte med virus og bakterier kan være fatal for kalven. Kalve med diarré forårsaget af rota- eller coronavirus forekommer oftest efter første leveuge (se figur 4).
Kilder
1Vitala, A.M., Mechor, G.D., Gröhn, Y.T., Erb, H.N. (1996). The effect of calfhood diseases on growth of female calves during the first 3 months of life in New York State. J. Dairy Sci. 79: 1040-1049.
2Donovan, G.A., Dohoo, I.R., Montgomery, D.M., Bennett, F.L. (1998). Calf and disease factors affecting growth in female Holstein calves in Florida, USA. Preventive Veterinary Medicine 33: 1-10.
3 Meganck, V., Hoflack, G., Piepers, S., Opsomer, G. (2015). Evaluation of a protocol to reduce the incidence of neonatal calf diarrhea on dairy herds. Preventive Veterinary Medicine 118: 64-70.
4Pardon, B., Hostens, M., Duchateau, L., Dewulf, J., De Bleecker, K., Deprez, P. (2013). Impact of respiratory disease, diarrhea, otitis and arthritis on mortality and carcass traits in white veal calves. BMC Veterinary Research 9: 79.
5 Abuelo, A., Cullens, F., Brester, J.L. (2021). Effect of preweaning disease on the reproductive performance and first-lactation milk production of heifers in a large dairy herd. J.Dairy Sci. 104:7008–7017.
6Godden, S.M., Lombard,J.E., Woolums, A.R. (2019). Colostrum management for Dairy Calves. Vet.Clin.Food Anim. 35: 535-556.
7 Van Metre, D., Tennant, B.C., Whitlock, R.H. (2008). Infectious Diseases of the Gastrointestinal Tract. Rebhun’s Diseases of Dairy Cattle, 2nd ed., Chapter 6: 200–294. https://doi.org/10.1016/B978-141603137-6.50009-0
8 Constable, P.D. (2004). Antimicrobial use in the treatment of calf diarrhea. J.Vet.Intern Med.2004 Jan-Feb;18(1):8-17.
Find ud af mere
