Sygdomme efter kælvning
Perioden efter kælvning, er den periode med højest forekomst af sygdomme hos malkekvæget. Det er en overgangsperiode fra højdrægtig til højtydende ko og kræver en enorm omstilling i koen på flere centrale parametre:
- Stofskifte og hormoner
- Foderoptagelse og koens tidsbudget
- Immunforsvar
Omstillingerne har afgørende betydning for forekomsten af sygdomme efter kælvning.
Sygdomme efter kælvning kunne være:
- Mælkefeber
- Ketose
- Efterbyrd og børbetændelse
- Yverbetændelse
- klovlidelser
Der er forskellige risikofaktorer for, at sygdommene opstår, nogen af dem kunne være:
- Køer med højt huld ved goldning (>3,5)
- Huldtab
- Dyrets alder
- Køer med lange goldperioder (>70 dage)
- Reduceret foderoptagelse i goldperioden
- Sammenblanding af dyr/flytninger
Fælles for mange af ovenstående risikofaktorer (huld, huldtab, foderoptag, lange goldperioder) er, at et langt kælvningsinterval vil øge risikoen for at disse forekommer.
Lange kælvningsintervaller kan være ufrivillige og være forårsaget af, at koen ikke fik startet den gode spiral – måske allerede fra overgangen fra kvie til ko.
The High Fertility Cycle
Hvordan den gode spiral ser ud og bidrager til en sundere ko, kan du læse under ”The High Fertility Cycle”.

Hvad kan du gøre ved sygdomme efter kælvning?
Når uheldet er ude, vil ovennævnte gruppe af køer have risiko for at fertiliteten er forringet. Der er da management tiltag, man kan indføre på bedriften for at være på forkant og få dem ind i ”The High Fertility Cycle”.
Læs mere herom under Opfølgning og management i reproarbejdet.
Spørgsmål? - Kontakt Ceva Kvæg
Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål om kvæg!
