Koens reproduktionscyklus
God reproduktion kan være afgørende for indtjening i mælkeproduktion, og derfor er kendskab til koens cyklus vigtig.
Koens normale cyklus er baseret på et velkoordineret samspil mellem flere hormoner (se figur 1). En cyklus varer cirka 21 dage for kvæg, men den kan variere i længde. Variationen i længde afhænger af:
- Antallet af æg-/follikelbølger, inden koen har ægløsning
- Om det er en kvie eller en ko
- Om det er kødkvæg eller malkekvæg har også indvirkning
Men der er variation i alle grupperne.
I denne beskrivelse ligger fokus på kvæg med to æg-/follikelbølger og 21 dage imellem ægløsningerne.
Figur 1 viser en simplificeret version af de vigtigste hormoner, involveret i ægløsning og timingen heraf i forhold til modning af æg (follikler) og ægløsning samt tilstedeværelse af det gule legeme (CL). For at få et overblik over hormonernes funktion og hvor de dannes, se da tabel 1.
Tabel 1. De vigtigste hormoner involveret i reproduktionen, hvor hormonerne primært bliver produceret og deres primære funktion. | ||
Hormon | Produceret i | Funktion |
Østrogen (Østradiol, E2) | Den dominante ægblære i æggestokken | Forberedelse af børen/livmoderen og slim- produktionYtring af brunsttegnFår hjernen til at udskille GnRH |
Gonadotropin Releasing Hormon
(GnRH) |
Hypothalamus i hjernen | Stimulerer frigivelse af LH og FSH fra hypofysen |
Luteiniserende hormon
(LH) |
Hypofysen i hjernen | Udvælgelse og væksten af den dominante ægblære LH-top: Ægløsning og dannelse af det gule legeme |
Follikelstimulerende hormon (FSH) |
Hypofysen i hjernen | Stimulerer modning og vækst af nye æg |
Progesteron
(P4) |
Det gule legeme (CL) i æggestokken | Opretholde drægtighed
Hæmme udskillelsen af GnRH og |
Prostaglandin
(PGF) |
Livmoderen/børen | Tilbagedanner det gule legeme (CL) og dermed udskillelsen af progesteronEr koen drægtig, vil det blokere for udskillelsen af PGF så CL forbliverØge følsomhed af Østradiol- og LH-receptorerne |
Høj udskiftningsprocent påvirker bæredygtigheden
Med udsætning af mange køer og dertil hørende indskiftning med opdræt følger en høj udskiftningsprocent. Dermed får produktionen et uhensigtsmæssigt højt CO2-aftryk.
Det skyldes primært, at kvien, der skal erstatte koen, har været ca. 2 år undervejs, for at blive til ko. I den tid giver dyret hverken kød eller mælk i bytte for det foder den æder, eller den udledning det skaber. Derfor er det en direkte omkostning på både økonomi i form af foder, pasning, opstaldning og udledning, der bidrager til CO2-regnskabet.
Som tommelfingerregel giver en ko først økonomisk overskud, når den har kælvet for 2. gang. Ind til da, har den tilbagebetalt husleje, pasning og foder for tiden som kalv og kvie.
Manglende brunst og drægtighed kan være et problem, som øger omkostningerne i besætningen. Både fordi koens ydelse når at falde til under det niveau, foderindtaget svarer til, men også fordi det øger risikoen for, at koen ikke bliver i besætningen og må udskiftes af et nyt stykke opdræt. Hvis output i form af mælk, ikke svarer til input i form af foder, falder effektiviteten og bæredygtigheden. Når output af mælk falder for meget, må koen slagtes, og den leverer dermed kød som output.
Regnestykket på gode køer, der bliver drægtige, ser dog anderledes positivt ud, når de ikke skal erstattes af en ny kvie, der har været 2 år undervejs.
Gode køer, der bliver drægtig i tide, har:
- Højere output i form af mælk svarende til foderindtag
- Færre sygdomme efter kælvning
- Lettere ved at blive drægtig i næste laktation
- Lavere risiko for at forlade besætningen
Alt i alt betyder det: mere bæredygtig produktion af mælk!

Spørgsmål? - kontakt Ceva Kvæg
Vi står klar til at svare på dine spørgsmål, når som helst!
