Drægtig inden dag 130 - hvorfor?

Hvorfor drægtig inden dag 130?

Kælvningsintervallet og herunder mælkeydelsen og foderoptag bestemmer, hvor meget koen når at lægge på i huld inden afgoldning og næste kælvning.

Sidst i laktationen, og især ved lange kælvningsintervaller, vil køernes ydelse falde og ofte vil foderoptaget overstige den energimængde, der bliver brugt til mælkeproduktion. Desuden har koens stofskifte en anden funktion, når den er drægtig. Her kan koens krop lettere lægge energi på lager i form af fedtdepoter, der giver den en ekstra ressource til at sikre energigivende mælk og sikre kalvens overlevelse.

Køer med lange kælvningsintervaller har derfor større risiko for at have øget huldet i slutningen af laktationen. Dernæst har køer i højt huld meget højere risiko for at tabe sig efter kælvning – og det er her problemerne opstår. Det er nemlig ikke det aktuelle huld, men huldtabet/fedtforbrændingen der giver problemerne.

Koens to stofskifteprogrammer

Køer har i forhold til produktion af mælk og produktion af en ny kalv to ”modus” af stofskifteprogrammer:

Det ene program aktiveres, når koen bliver drægtig. Her skifter stofskiftet til at skulle opbygge foster, og koen skal opbygge reservelager til at ernære afkommet efter kælvning.

Det andet program aktiveres, når koen kælver. Her gælder det om at ernære afkommet og sikre dets overlevelse. Derfor vil vi her se en høj produktion af mælk med højere fedtindhold. Koens fedtdepoter vil blive frigivet som energikilde til mælkeproduktion. Denne proces vil frigive frie fede syrer til blodet (NEFA). Frigivelsen af NEFA er det, der giver udslag i dårligere reproduktion og sundhed.